10-02-2022 Mode

Brilletrenden i 2022 peger mod ”more is more”

 

Vi har spurgt én af vores trofaste eye-wear partner, hvor brilletrenden bevæger sig hen i 2022 og svaret er:

Stærke farver, kontraster og ”skæv” formgivning. Brilledesignet må gerne larme og fylde i gadebilledet i den kommende sæson. Designet afspejler nemlig længslen efter at springe ud i livet igen efter mere end et år med hjemmearbejde i joggingbukser på sofaen under pandemien.

Hvis der nogensinde var en tid, der krævede en portion sjov, er det nu! Vi længes efter design, der får os til at føle os glade og lykkelige efter så lang tid med pandemien. Derfor er farverigt, levende og opløftende designs mere relevante end nogensinde før.

more is more

Der arbejdes ud fra en filosofi der hedder "more is more". En trend der inviterer til at blande og matche dristige farver, mønstre, materialer og ukonventionelle former.

En brille må gerne være et statement, hvor størrelse og form og farve definerer ens personlige udtryk.
Vær ikke bange for at prøve nyt og vi vejleder dig fra start til slut, så du får en brille der både passer til dig i farve og facon og til din stil.

Der er mange andre faktorer, du bør tage med, såsom om brillen skal ”løfte” eller ”sænke” dine kindben og hvilke træk du gerne vil fremhæve – eller nedtone. Med den rette brille kan du eksempelvis ”kurere” tunge øjenlåg, nedtone mørke rander under øjnene, forstørre små øjne eller fjerne fokus fra en stor næse. Det hele afhænger af brillens facon og pasform.

.